Klarsuppe på den hurtige måde

Jeg ved nok, at en rigtig hjemmelavet supper smager allerbedst, og det kan intet erstatte. Men når det skal gå hurtigt, er en frossen oksekødssuppe nu også god. Og især i dag, hvor det rusker og suser udenfor. Men heldigvis har stormen lagt sig meget, så man kan styre hat og briller.

Jeg tilsætter rigelig med gulerødder og selleri i tern, og en masse porrer i skiver. Og så skal det bare koge lidt med den kogte supppe.

Tilsættes kød og melboller og så er der næsten serveret.

For der skal da også ris med rosiner til. Det lavede min mor altid, så det hører til.

2 kopper økologisk grødris koges med vand der dækker. Koger det tør inden risene er møre, hældes lidt mere vand i. Men risene skal stadig have lidt bid. De sidste 5 min tilsættes rosiner, som man nu synes. Smages til med salt.

Nu er det jo snart jul, så min fine jule-forme fik deres debut her. Risen kom varm i formene og vendt ud da de var blevet kolde. Og så var der snemænd, juleklokke og små blomster til at komme i suppen.

 

Print Friendly
Dette indlæg blev udgivet i Supper og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

HTML tags are not allowed.